Da DR3 blev lanceret i januar 2013 som DRs ungdomskanal var den ny, men havde en uklar og udefineret indholdsprofil. Kanalen fik et design, som skulle udfylde dette tomrum, og som fyldte meget på skærmen på bekostning af indholdet.

Kanalen har nu indholdmæssigt fundet sig selv, og et redesign var nødvendigt. Et design der giver fuld fokus på kanalens indhold og som samtidig er markant med en stærk identitet.

Med en målgruppe på 15-39 år er DR3s rolle at være en slags new public service, der i sin form appellerer til denne yngre del af danskerne. DR3 undrer sig over og stiller spørgsmålstegn ved livets og verdenssamfundets absurditeter og selvfølgeligheder. Kanalen lægger selv krop til undersøgelser og eksperimenter i et public service perspektiv, og går tæt på personlige oplevelser og erfaringer.

Designet er bygget op omkring 5 hovedgreb, der udover at udmønte sig i konkrete designelemter også rummer en række muligheder i forbindelse med trailerproduktion til at styrke kanalens samlede identitet og gennemslagskraft:

1. Antidesign
For ikke at tage fokus fra indholdet er al pynt og overflødighed væk.

2. 1-2-3-rytme
En stor del af kanalens design er bygget op om en 1-2-3-rytme, som i en vis forstand er et ‘usynligt’ designelement, der kan lægges ned over alt – fx animationer, billeder, klipning, lyd og historiefortælling.

3. Lyd istedet for musik
Hvis man skal mærke noget, er lyd uhyre effektivt. Derfor er der ingen jingles og baggrundsmuzak, men derimod en lydprofil bestående af reallyde og lydeffekter, hvilket særligt kommer til udtryk på kanalens identer.

4. Centerplacering
Hvis noget er vigtigt, må det ind på midten, hvor det kan ses. Derfor er layout af skilte og en stor del af billederne i identerne bygget op omkring en centerkomposition.

5. Glimt
Sekundær information, bearbejdede programlogoer og fuldfarvede grønne flader optræder i korte glimt på mellem 1/10 og 1/5 sekund. På den måde opnås stor visuel effekt uden at tage fokus fra indholdet.

Kanalens identer skal skabe og afspejle en række menneskelige grundfølelser fx sorg, glæde, smerte og liderlighed. Alle identer er bygget op efter en 1-2-3-rytme med tre sekvenser og til sidst en logoanimation. I arbejdet med identer er der lagt vægt på overdrivelse, elementer af abstraktion og en balance i forhold til at fortælle mere eller mindre lineære historier.

Følelserne og fortællingerne bakkes op af et lydunivers, der har til formål at understøtte, overdrive og udvide den visuelle oplevelse. Lyden er ikke nødvendigvis den reelle lyd af, hvad man ser på billederne, men ofte lyden af noget andet, som kan noget i forhold til den konkrete følelse eller historie. Lyden har samme jumpcut-klipning som billederne for at underbygge 1-2-3-rytmen.

Læs mere