Normalt er penge et middel til at nå et mål. Men i denne sammenhæng er målet at skaffe penge. Og midlet er en kampagne, der hverken skal forebygge, oplyse eller ændre holdninger til ret meget andet, end hvor meget man har tænkt sig at donere.

Handling accelereres af holdning. Og brystkræft er hverken uvedkommende eller uinteressant. Men det er måske så vedkommende, at det næsten er blevet hverdag. Vi ved godt, at kvinder får brystkræft, og det er forfærdeligt. Men spørgsmålet er, hvordan vi får medfølelsen omsat til donationer. Kan man have en holdning til brystkræft?

Det korte svar er ja. Det lidt længere handler om, at bryster er kultur, mode, tabu, sex,
kvindelighed, kønskamp, status, identitet og meget andet. Bryster er kort sagt interessante
og godt blikfang – spørg bare plastikkirurgerne og reklamebranchen.
Der er mange, der gerne vil slå plat på bryster. Så mange, at det næsten kan blive for
meget. Og dermed opstår en naturlig mulighed for at markere en holdning. Nemlig
den holdning, at der findes mange forskellige bryster, men ingen af dem skal have kræft.

Støt de store, støt de små, støt de runde, støt de flade. Der er en umiddelbar energi
i at hylde forskelligheden i modsætning til det konforme reklameideal.
Vi skal ikke pege fingre ad nogen, vi skal blot påpege, at bryster er forskellige, men
ingen af dem skal have kræft. Grundtanken er kort sagt at hylde forskelligheden
– og dermed støtte alle slags bryster.

Læs mere